garnbyjacobsen.dk

Hvem er jeg?

Jeg hedder Lotte Jacobsen og er stifter af Garn By Jacobsen, som jeg startede op i august 2016.

Jeg har altid interesseret mig for strik, vævning og håndarbejde, og det har i mange år været min drøm at starte min egen virksomhed med opskrifter, strikkegarn og egne designs.

Nu er drømmen gået i opfyldelse, og jeg har åbnet en dejlig garnforretning i smukke omgivelser på Torvet i Tønder.

I min butik har jeg både et bredt udvalg af forskelligt kvalitetsgarn, færdigstrikkede modeller, selvdesignede opskrifter, strikkebøger, strikkeudstyr og køreklare strikke-kits lige til at gå i gang med. Der er altså noget til alle niveauer, og du er altid velkommen til at komme ind i butikken, hvis du har brug for hjælp til farvevalg, en opskrift, der driller eller en god ide til julegaverne.

Jeg sender også gerne , så ring endelig, hvis du ikke har mulighed for selv at kigge ind i butikken.

Er I en gruppe, der har lyst til at besøge butikken udenfor åbningstid, så kontakt mig gerne, så vi kan lave en aftale. Til disse besøg kan der efter ønske serveres kaffe/te og hjemmebagt kage, dette koster 25 kr pr deltager.