Om GarnbyJacobsen

Hvem er GarnbyJacobsen?

Det hele startede i 2016 i en kælder. Jeg havde en drøm jeg gerne ville udleve, nemlig drømmen om egen garnforretning.

Jeg startede meget beskedent med et lille sortiment og et lille budget. I starten var det med én åbningsdag om ugen samtidig med at jeg passede mit job som pædagog på et beskyttet værksted.

Senere købte jeg et lille byhus på Torvet i Tønder og indrettede stueetagen til butik. Her havde jeg butikken i nogle år, og det var også her jeg tog springet og gik all in.

Efter nogle år blev det lidt trangt, og jeg flyttede butikken på gågaden. Her drev jeg GarnbyJacobsen i tre år og var rigtig glad for det liv.

Et nyt kapitel i Odense

I starten af 2024 besluttede jeg at tage min drøm om at vende tilbage til Fyn alvorligt. Ligesom jeg i 2016 tog min drøm om at starte en garnforretning alvorligt.

Jeg lukkede derfor min fysiske butik i Tønder, solgte mit hus og flyttede til Odense, hvor GarnbyJacobsen i dag drives som webshop.

Jeg har ikke fortrudt. Det betyder ikke at jeg ikke savner. Jeg savner kundekontakten, de færdige projekter I viste frem, og de gode snakke i butikken. Men jeg savner ikke de lange aftener med regnskaber og følelsen af aldrig rigtig at have fri.

At finde den rette plads

Det tog lidt tid at finde mig til rette i Odense, men det har været en del af rejsen.

Jeg er blevet klogere på hvad der betyder noget for mig. Rammerne har større betydning end jeg troede. Kreativiteten følger med.

I dag bor jeg i en gammel lejlighed midt i byen med plads til både garn og idéer. Her er jeg landet et sted hvor tingene giver mening, og hvor kreativiteten igen får lov til at fylde.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Lotte Lysholt.

Jeg brænder for strik og garn, og i GarnbyJacobsen finder du kvalitetsgarn, primært naturmaterialer, tilbehør, strikkekits og opskrifter.

Du kan møde mig rundt omkring i landet til strikkefestivaler og selvfølgelig online.

Har du et spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til mig på info@garnbyjacobsen.dk eller via butikkens Facebook.